Udsættelse af suppe-kursus i HUSET´s køkken

madkursus Dynt-Skelde-GammelgabFå frisk inspiration og smag på det lokale” – dét ville være oplevelsen den 22. januar, hvor vi inviterede generationer på tværs til suppe-kursus. Vel at mærke suppe kogt på ben fra én af Ko-klapperlaugets kreaturer, der har tilbragt sommeren med afgræsning på engen ved Holmeå til stor nytte for bl.a. planter, insekter og fugle. MEN på grund af risikoen for corona-smitte vælger vi at udsætte kurset et par måneder. Hold øje med hjemmesiden her og FB, når vi melder en ny dato ud.

Glæd dig til kurset, hvor vi sætter fokus på lokale fødevarer samt god mad- og måltidskultur. Dette er husholdningens bidrag til at sætte et positivt aftryk på livskvalitet og landsbyens sammenhold.

Samtidig er effekten af vores fødevarefokus:

  • øget sundhed både fysisk og mental samt en styrkelse af fællesskabet i lokalsamfundet
  • øget efterspørgsel efter lokale råvarer hos producenter, gårdbutikker, i Brugsen og fødevarer fra spisestederne
  • øget interesse for selvforsyning (f.eks. køkkenhave, altankasser, terrasser, vilde blomster, sankning m.m.)

Arrangør:

Husholdningsforeningen
v. Ulla, Jytte, Jytte og Connie

Spørgsmål eller for-tilmelding til:
hushold@hovborg.net

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.