Mindesten i Klelund Plantage

Dybt i Klelund plantage findes en mindesten over 7 skotske og Canadiske flyvere, som omkom her natten til 26. februar 1944, Medens 594 bombefly fløj til Augsburg, foretog 131 bombefly et togt til Kielerbugten og lagde miner. Tre Halifaxes og et Stirling fly gik tabt under mineringen. HAL LK705 blev skudt ned efter luftkamp med en tysk natjager, den styrtede brændende ned i Klelund Plantage. Hele besætningen omkom og blev i begyndelsen af marts begravet i Gravlunden i Fourfeldt ved Esbjerg.
Den 5. maj 1947 afsløredes mindestenen for de 7 dræbte flyvere tæt ved Skovfogedboligen i Klelund Plantage . Indskriften lyder:

Ukendt i natten de styrtede ned
Husk, at de faldt for vor frihed og fred.  

Hvert år den 4. maj om aftenen er der en mindehøjtidelighed ved stedet hvor flyet forulykkede, med taler, sang og musik.

Læs artikel fra JV: Livets ur i slag ved midnat

 

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *