Kartoffeløl sælges nu i Hovborg Brugs

Kartoffelfestivalens håndbryggede øl fra Hyldals Bryghus i Bække står nu på hylderne i Brugsen i Hovborg.

 

Kartoffeløl fra Vejen Kartoffelfestival i Hovborg i 2022 sælges nu hele året i Hovborg Brugs. (fotograf Jeppe Hove Jensen).

Siden den allerførste kartoffelfestival i Hovborg i 2019 har specialøl brygget på kartofler været en fast del af arrangementet. Kartoffeløllen er et af de mange eksempler på, hvad kartofler kan bruges til ud over middagstallerkenen, som kartoffelfestivalen vil vise.

Det er håndbryggeren Tim Hyldal fra Bække, der bryggeteknisk kan få kartofler, byg og humle til at spille sammen. Øllene er hidtil alene blevet solgt på Vejen Kartoffelfestival i Hovborg og periodevis på Hovborg Kro. Nu står kartoffeløllene på hylderne i Brugsen i Hovborg.

”Vi er så heldige at have en dygtig ølbrygger i nabolaget”, siger Kurt Smith fra kartoffelfestivalens styregruppe. ”Tim har fra første år taget udfordringen om at bruge kartofler til ølbrygning, og vi har arrangeret premiere-ølsmagning på Hovborg Kro, og vi har haft lokale cykelmotionister til at køre øllen fra bryghuset i Bække og til selve festivalen. Indtil nu har øllen kun kunne fås, hvis man var med til selve festivalen, men nu introducerer Hovborg Brugs dette års tre kartoffeløl, så vi kan nyde specialøllene hele året”, siger Kurt Smith.

”For Brugsen er det vigtigt at vi kan tilbyde lokalt producerede fødevare til vores kunder og det er vigtigt at vi netop i Hovborg Brugs kan understøtte byens indsats for Vejen Kartoffelfestival i Hovborg. Ved at have lavet aftalen med Hyldals Bryghus er vi også med til at give kartoffelfestivalen ”liv” resten af året i Hovborg. Vi har haft en del efterspørgsler på kartoffeløllen, så vi er glade for at vi kan give vores kunder endnu en lokal smagsoplevelse”, siger Erik Therkelsen, der er næstformand for Hovborg Brugsforening. Hylden med kartoffeløl er forsynet med solid forbrugerinformation om, hvad de respektive øl er bedst til. Præcis som vi kender det fra vin.

FAKTA: De tre kartoffeløl og hvad de er bedst til:

Kartoffelpilsner: gylden pilsner, god til danske egnsretter, skal nydes iskold.
KartoffelAle: blød og smagfuld ale med let bittert strejf. God til stege- og simreretter.
SweetPotato: mørk og sødmefyldt stout, tung og velsmagende øl, kan godt ”slå”.

Om Vejen Kartoffelfestival i Hovborg:
Vejen Kartoffelfestival i Hovborg er afviklet i 2019, 2021 og 2022, og arrangeres af frivillige fra Hovborg Lokalråd, rådgivningsvirksomheden BJ-Agro, Hovborg Kro, Vejen Kommune og UdviklingVejen. Festivalen finder sted på Kartoffeltrekanten i Hovborg. Vejen Kartoffelfestival i 2023 afvikles omkring den 9. september.

Yderligere oplysninger:
Kurt Smith, Hovborg, mobil 30546593

Erik Therkelsen, Hovborg Brugsforening, mobil 52159862

Hvad kan gøres når el- og varmeregningen er “vokset op over skorstenen”?

Tak til de halvt hundrede fremmødte til mandagens energimøde. Du kan læse om sparreråd fra Spark.dk, et konkret regne eksempel fra et fællesanlæg under etablering samt faktaoplysninger fra Vejen Kommune, der også ses i Varmeplanen: Læs oplægget fra mødet. Søren Skov Andersen fra Thermonet delte sine erfaringer og tanker med etablering af “kold fjernvarme” (billedet).

Læs resten

Idræt om Dagen

IDRÆT om dagen!!
Sæsonen nærmer sig – Vi startet op igen torsdag
den 15. septemer kl. 9.30 i Huset.
Vi håber på en “normal “ sæson. At få kroppen  rørt
så godt som muligt , og nyde det sociale samvær
Vi glæder os til at se jer – VEL MØDT!
                         Emmy – Yvonne  – Karen
??????

Ekstra penge til kartoffelfestivallen

Hovborg Lokalråd har søgt og fået 30.000 kr. til brug til aktiviteter og markedsføring af Vejen Kartoffelfestival i Hovborg hos Vejen Kommune. Kommunen har gennem en årrække medfinansieret almennyttige LAG-projekter, og Hovborg Lokalråd havde sådan et projekt i 2019, da vi fik nyt og større telt m.m. Grundet corona og andet fik vi i lokalrådet ikke søgt medfinansiering dengang, men kommunen tog pænt imod vores ansøgning nu her i år. Det ekstra beløb til kartoffelfestivallen kommer mest til at gå til synlighed og markedsføring. Ambitionen er at få 1000 gæster til kartoffeltrekanten og for at nå det, skal festivallen i Hovborg markedsføres kraftigt over for madnørder i de større byer i Sydjylland. I lokalrådet synes vi, at det er lidt et cadeau til vores store frivillige arbejde med at lave kommunens fødevarefestival.

“Ko-klapper-køerne” slippes på græs på engen

Lørdag, den 21. maj kl. 11.00 slippes kvierne fri på engen bag Holmeåvænget, hvor de kan glæde sig til frisk luft og græs hele sommeren. Du er velkommen til at kigge forbi.

Ønsker du at blive medlem af Ko-klapperlauget,? Og dermed få mulighed for at deltage i fx Blomsterparaden i Vollenhove i august? Læs resten

Inspirationstur til Friland og Grobund, fredag den 20. maj 2022 (deadline for tilmelding d. 6/5)

Bestyrelsen i Erhvervsklubben har sammen med Borgerforeningen og Husholdningsforeningen arrangeret en inspirationstur til Friland og Grobund med rundviser Steen Møller – kendt fra TV. Hiv gerne en dag ud af kalenderen, hvor du kan nyde et spændende oplæg og rundvisning, samt får tankerne tunet ind på løsninger til at modstå presset på stigende brændstofpriser og dyrere opvarmning i denne urolige tid, vi står midt i.

Læs resten

Arbejdsmøde vedr. stisystemerne i og omkring Hovborg

Til interesserede i vedligeholdelse af stisystemet: Hovborg Borgerforening vil gerne tage ansvar for opkvalificering af nuværende stier i og omkring Hovborg. Det har stor værdi for skabelse af merværdi for turismeerhvervet, dagligvarebutikken samt branding af hele vores område. Vi vil gerne indkalde til et fællesmøde den 10. maj kl. 16 på Hovborg Kro, hvor vi tager fat på vedligeholdelse og opkvalificeringen af eksisterende ruter:

Læs resten

Suppekursus og Generalforsamling, søndag den 3. april 2022 i HUSET

“Få frisk inspiration og smag på det lokale” – dét er overskriften, når vi Husholdningsforeningen inviterer generationer på tværs til suppe-kursus i HUSET´s køkken. Vel at mærke suppe kogt på ben fra én af Ko-klapperlaugets kreaturer, der har tilbragt sommeren med afgræsning på engen ved Holmeå til stor nytte for bl.a. planter, insekter og fugle. Læs resten