Ekstra penge til kartoffelfestivallen

Hovborg Lokalråd har søgt og fået 30.000 kr. til brug til aktiviteter og markedsføring af Vejen Kartoffelfestival i Hovborg hos Vejen Kommune. Kommunen har gennem en årrække medfinansieret almennyttige LAG-projekter, og Hovborg Lokalråd havde sådan et projekt i 2019, da vi fik nyt og større telt m.m. Grundet corona og andet fik vi i lokalrådet ikke søgt medfinansiering dengang, men kommunen tog pænt imod vores ansøgning nu her i år. Det ekstra beløb til kartoffelfestivallen kommer mest til at gå til synlighed og markedsføring. Ambitionen er at få 1000 gæster til kartoffeltrekanten og for at nå det, skal festivallen i Hovborg markedsføres kraftigt over for madnørder i de større byer i Sydjylland. I lokalrådet synes vi, at det er lidt et cadeau til vores store frivillige arbejde med at lave kommunens fødevarefestival.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.