Vejen til Putins krig og dens følger – torsdag, den 12. oktober kl. 19.00

Den russiske præsident Vladimir Putins brutale krig har haft store konsekvenser for det meste af verden. Ukrainerne er dem, der lider mest som følge af de voldsomme russiske missil- og droneangreb på den ukrainske infrastruktur. Det russiske samfund mærker også krigens omkostninger. Tabstallene er enorme og større end samtlige tab i konflikter siden Anden Verdenskrigs slutning. De tab sammen med de døde efter Covid-19 pandemien og hjerneflugten af unge og yngre veluddannede russere gør, at Rusland står over for en befolkningsmæssig og social katastrofe. Alligevel fortsætter den udsigtsløse krig. Hvorfor? Hvad driver Putin, og hvad er hans mål? 

Foredraget bygger på over 40 år med Rusland og Sovjetunionen, som Leif Davidsen kom til første gang som radiojournalist i marts 1980 og rummer både analyse samt historier og anekdoter fra de mange rejser og ophold i Rusland. 

Efter foredraget er der som sædvanlig rig lejlighed til spørgsmål og debat. 

Tid: torsdag, den 12. oktober 2023 kl. 19.00

Sted: Hovborg Aktivitets- Fritids og Kulturhus, Holmeåvænget 58, 6682 Hovborg

Pris: 180 kr/billet 

Køb billetter på https://hovborgerhvervsklub.billetexpressen.dk eller ring til 40556059 for hjælp. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *