Vi har talt op, og der er dags dato givet tilsagn om køb af i alt 120 anparter, svarende til den runde sum af 300.000 kr.
Vi er rigtig glade for den stærke opbakning Hovborg viser projekt ‘Min Købmand’.
Tak til alle de husstande der allerede har givet tilsagn om køb af anparter
Vi kan selvfølgelig ikke hvile på laurbærrene. 300.000 kr. i tilsagn betyder, at vi stadig mangler de sidste 700.000 kr. for at nå op på en million kroner
Derfor en stor opfordring til jer, der har en blanket til at ligge og varme hjemme på køkkenbordet – få den endelig udfyldt og afleveret nede i postkassen ved brugsen
Er der spørgsmål så ræk endelig ud; her kan du downloade tegningsblanket.
Rigtig god søndag.