Regnvandstur.

En flok glade Hovborggensere drog lørdag den 9. september, sammen med folk fra Vejen Forsyning og Vejen kommune på bustur til Fyn for at se på regnvandsprojekter. Vi startede kl. 9 med morgenkaffe og rundstykker i bussen. Første stop var Middelfart Klimaby. Her så vi hvordan de havde brugt regnvandet fra veje og andre kommunale arealer. Der var lavet regnvandsbede langs veje og fortove, render som vandet kunne løbe i, inden det samledes i et område, som de kaldte aktivitetsskoven. Her var de i gang med at etablere forskellige vandaktiviteter. Herefter gik turen til Hindsgavl Naturcenter, hvor vi nød de medbragte madpakker fra Hovborg Kro, inden vi satte kursen mod Odense Bydelen Bellinge. Her var der også lavet nogle meget spændende løsninger, for at bruge vandet fra vejene. Flere fik også gode ideer til hvad de kan lave på egen grund med regnvandet, vi så nogle meget spændende løsninger. Deltagerne blev bedt om at udfylde et hæfte med de ideer de mente var brugbare og spændende at bruge i Hovborg. På vejen hjem fra Bellinge fik vi kaffe og kage i bussen. En meget spændende tur. Vejen Forsyning, Rambøll og Vejen kommune skal have ros for at tage os med på en sådan tur, så vi kan få de allerbedste løsninger for anvendelse af regnvandet i Hovborg. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.