Patchwork i “Huset”

Lidt historie: – Der er fundet patchwork  fra før Kristi fødsel i både Kina, Indien og Ægypten. I 1100 tallet bragte korsfarer teknikken til Europa. I det 18. og 19. århundrede førte europæiske udvandrere patchworktraditionerne med til Nordamerika, hvor patchwork blev fremstillet af  bl. a. sparsommelighedshensyn (man kunne vel få lidt ud af de sidste stumper af en ellers slidt skjorte) og af dekorative grunde. De smukke mønster, der kunne fremstilles af tøjlapperne blev efterhånden videreudviklet til ”folkekunst”. I 1960erne vendte ”patchwork” tilbage fra Nordamerika, idet europæerne  fik ”øjnene op”  for de dekorative muligheder, der ligger  i ”patchworkkunsten”. Fantastisk smukke patchworkværker er siden da blevet fremstillet i hele landet, – og de aller-allersmukkeste  hænger nu udstillet i ”Huset” og kan ses indtil omkring 1. juli. – –  Og så er de kreeret  af de lokale patchwork-piger  Gunvor Klit, Hanne Fogh-Madsen,  Else Brøgger, Bente Vad Larsen,  Eva Burkal og Anne Vibeke Rasmussen. Tak til ”Patchwork-pigerne” for den smukke udstilling! Med venlig hilsen Holmeå Kunstforening.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.