Velkommen til et nyt Fitness år! Hovborg Fitness starter op med holdaktiviteter igen i uge 2. Der vil i løbet af uge 1 komme oversigt over hold og tidspunkter. Priser vil være uændrede fra 2017 til 2018 for både holdaktiviteter og for abonnementer. Nyheder: Til fitness lokalet har vi indkøbt ny romaskine og ny motionscykel – begge dele er sat på plads. I løbet af et par måneder kommer der yderligere en Airbike til. Desuden tilbyder Hovborg Fitness nu, at det er muligt at tilmelde sig flere hold til en favorabel pris på 500 kr. pr. sæson. Det vil sige, at hvis man deltager på 2 hold, så sparer man 100 kr. Hvis man tilmelder sig 3 hold vil besparelsen være 400 kr.! Vi håber, at mange vil tage imod tilbuddene og få styrket krop og kondition i 2018.