Hovborg Skole

 Skolefest 2008. Den 7. februar var der igen skolefest på Hovborg Skole. Traditionen tro blev festen igen afviklet i Huset. I år var det ”Den lille skolefest, ” der var på programmet. Det vil sige, at alle klasser var på scenen med små/mindre optrædener. Stor kreativitet blev lagt for dagen, og vi publikummer blev underholdt i en god times tid.0. og 1. klasse viste et rollespil omkring livet i skoven.  Der var harer, ræve, fugle og trolde, som både sang og dansede. En flot optræden som lover godt for de kommende skolefester.2. og 3. klasse optrådte med flere grandprix numre. Der var igen lagt stor iver i fremvisningen, og flere af os publikummer sad og huskede tilbage til dengang, vi selv var unge.4. og 5. klasse viste os sketchnumre med megen humor og sjove indslag. Numrene var blevet indøvet til UG, og vi tilskuere blev godt underholdt.6. og 7. klasse fremførte flere små sketchnumre med mange gode og sjove vitser undervejs. Eleverne var rigtig godt forberedte, og der var igen lagt megen arbejde i fremførelsen.Efter sidste optræden var der kaffe og kage. Det var 6. klasses forældre, der havde været i bagehjørnet. Overskuddet fra salget går nemlig til den næste udlandstur.Vi var med for første gang som forældre, og der skal kun lyde rosende ord for den store indsats. Derfor en opfordring. Tag hele familien med til skolefesten, da det kun gør kulissen endnu bedre for børnene.

Venlig hilsen

Heidi og Lars (Jeppes forældre)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.