Årets byfest.

TIRSDAG den 26. juni til LØRDAG den 30. juni 2018 En fantastisk byfest i Hovborg står for døren. Byfestudvalget har i løbet af det sidste år, knoklet for at netop uge 26 er fyldt med gode aktiviteter, ligesom de mange foregående år. Det er kæmpe stykke arbejde, så giv dem alle et kæmpe skulderklap når i ser dem, det fortjener de. Det bliver en uge med velkendte aktiviteter, men også nye. Tirsdag den 26 juni starter byfesten med det velkendte banko, men inden er der VM kamp i teltet. Onsdag den 27 juni er der fællesspisning for hele familien, torsdag den 28 juni er der Sparkron løbet. Løbet er meget populært blandt løbeklubberne også som afslutningsløb inden sommerferien. Fredag aften afholdes der ungefest, hvor ungegruppen har sammensat et brag af en fest. Det kendte band FOOL kommer og spiller for de unge om aftenen, så der bliver rig mulighed for at give den gas på dansegulvet.  Til lørdag aftens fest er der allerede nu solgt mere end 120 billetter. Efter en smule regnbyger i løbet af de sidste 14 dage, vender solen tilbage, så vi er overbeviste om at det bliver en super uge. OBS Der mangler stadig kagebagere, til lørdagen så byd endeligt ind til Eva Burkal. På billedet er det byfestudvalget fra venstre: Henrik Gjerlevsen, Dorte Olsen, Kurt Smidt, Christian Christiansen (løbsudvalg), Tore Nielsen, Jimmi Johnsen og Morten Bruun, derudover er Åge Jacobsen og Anni Poulsen med i udvalget men fraværende da billedet blev taget. Program Byfest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.