Reception i Lokalarkivet

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
21/02/2012
15:00 - 17:00

Lokation
Hovborg Skole

Kategorier
Ingen Kategorier


Reception i Lokalarkivet.

Tirsdag den 21. februar kl. 15.00 – 17.00

inviteres alle interesserede til reception i arkivets nye lokaler i østfløjen på Hovborg Skole.

Arkivet har fået meget bedre muligheder end tidligere til glæde for borgere i Hovborg og

andre interesserede. Arkivet har ambitioner om at blive meget mere synlig i Hovborg

fremover og håber, at alle i landsbyen vil være med til at gøre vores historie spændende

og vedkommende til gavn for alle.

Arkivet har et antal flotte, indbundne bøger om Holsted Kommunes historie. Disse bøger

foræres bort på dagen.

Vi byder på kaffe og kage og giver eksempler på, hvad arkivet har at byde på.

Gæsterne kan desuden se en udstilling, hvor temaet er: Mindestenen vedr. flystyrtet i

Klelund i 1944.

– Og husk: Arkivet har åbent kl. 14.00 – 16.00 1. og 3. tirsdag i hver måned!

Vi glæder os til at se dig tirsdag den 21. februar.

Med venlig hilsen bestyrelsen

Vil du bidrage med ”stumper” til en udstilling: ”Flystyrt i Klelund 1944”

– så siger vi TAK.

I forbindelse med lokalhistorisk arkivs reception

tirsdag d. 21. februar i ”Resterne af Hovborg Gl. Skole”, har vi planer om at lave en lille

udstilling: ”Flystyrt i Klelund 1944” – Vi tror, at mange ligger inde med stumper af flyvemaskinen

eller har andet, der kan være interessant i en sådan udstilling. Det er måske nok lidt for optimistisk

at tro, vi kan samle alle stumperne og få maskinen på vingerne igen. – Men vi vil forsøge at samle

så mange vragdele, fotos, breve, kort m.m.m., at man kan gå fra udstillingen med stor viden om og

forståelse for, hvorfor der står en mindesten på nedfaldsstedet i Klelund Plantage.

Vi er taknemlige for alle bidrag til udstillingen –

Har du noget, vi må låne, så ring til undertegnede på

tlf. 26471026 el. 75396292.

M.v.h. Tage Brøgger

Arkivet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *