[Dagbladet Ringsted] Det er glædens dag for modstanderne af Ringsted Kommunes nye skolestruktur. Venstre og Socialdemokraterne har trukket deres støtte til modellen, som dermed falder til jorden. Partierne har opgivet den omstridte struktur, der skulle samle skoler og daginstitutioner i distrikter med fælles ledelse.
– Nu er alle høringssvarene bearbejdet af medlemmerne i børne- og undervisningsudvalget. PÃ den baggrund har vi besluttet at droppe distriktsmodellen, fordi både forældre og ansatte er markant imod, siger den socialdemokratiske gruppeformand Svend-Erik Jakobsen. “ Det er vigtigt for fremtidens skolestruktur, at der er bred opbakning både politisk og blandt forældrene til modellen og indholdet i skolerne, erklærer han.
Beslutningen indebærer, at efter to års arbejde kan Ringsted-politikerne nu starte forfra.