Meddelelse!

Hej Borgere og turister i Hovborg. Jeg vil gerne som lokalrådsformand lige forklare hvorfor kanstensmarkedet er valgt fra i år. Da kræfterne bag det gamle kantstensmarked trak sig tilbage for 2 år siden, blev en ny gruppe under Lokalrådet bedt om at søge at køre et sommerarrangement videre i en eller anden form. Efter et borgermøde med mange gode ideer, blev det besluttet at nedlægge kantstensmarkedet og ændre det til noget man ikke finder andre steder- en kartoffelfestival. Men vi havde ikke selv kræfterne, så vi søgte hjælp hos kommunen, og efter en kæmpeindsats af den lille arbejdsgruppe med et par dygtige medarbejdere fra kommunen og Udvikling Vejen og Kurt og Benny udpeget af Lokalrådet, har vi nu et rigtigt spændende program til næste uge. Det er altså (desværre for nogle) ikke længere et kræmmermarked, heller ikke ved Brugsen, men vi håber alligevel at det bliver nogle spændende dage, hvor vi sammen sætter Hovborg i centrum. Vi rejser sommerfest teltet på hjørnegrunden og vil lave super mange spændende ting med kartofler. F.eks prøv at lave dine egne kartoffelchips eller kartoffeltryk og mange andre spændende ting. Jeg kan også anbefale kartoffel 7 kamp på pladsen bag brugsen, hvilket er sjovt for alle i alle aldre.Håber vi mødes og får en god dag.
Hilsen Nicolaj Pedersen Lokalrådformand

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *