Kategoriarkiv: Nyhed

Her skal nyheder placeres.

Tredje opdatering af solgte anparter efter 17 dage

Kære Hovborgere
Vi er nu oppe på at der alt i alt er givet tilsagn om køb af anparter for 632.500 kr. efter kun 17 dage.

Her til aften har vi haft møder med både byens virksomheder samt foreningerne. Det var et par gode møder, hvor der blev skabt en dybere forståelse for, hvordan virksomhederne og foreningerne kan hjælpe vores kommende købmand, og hvordan købmanden kan hjælpe den anden vej.

Læs resten

Konfirmation 7. Maj 2023

Da vores Brugs/Butik jo er lukket lige nu kan blomsterhilsner til konfirmanderne ikke laves der som vanligt.

Derfor kan det gøres på MobilePay til konfirmandernes forældre som vil lave et kort med de blomsterhilsner der kommer til den enkelte.

Der kan sendes på følgende numre:

Anaya Nissen Kikkenborg 20151315

Johan Brennebjerg Petersen 51918657

Johannes Emil Pedersen 51263426

Tilla Brogård Bruun 30866244

Spis på tværs – AFLYST

Hop over aftensmaden derhjemme for at spise pandekager med fyld af lokale råvarer sammen med dine naboer og venner. Pris pr. person er kun 20 kr. men tilmelding er nødvendig af hensyn til mængden af pandekager, der skal være klar: ring eller send en SMS til 21 72 32 69 eller skriv til hushold@hovborg.net inden på fredag den 15/4.

Læs resten

Design med flora – tur og workshop i Baldersbæk Plantage

Tag med på en lokal sanketure og få historierne om Københavnerplantagerne og Holger Petersens virke i tekstilbranchen. På gåturen indsamler vi flora (blomster), som vi bagefter bearbejder til et bæredygtigt tekstildesign.

På turen får du kendskab til lokal flora, som du selv kan sanke/samle og få inspiration til at genanvende tekstiler i et nyt og klimavenligt produktdesign. Deltagerne får mulighed for at designe et stykke tekstil med hapa zome-teknikken. Turen er egnet til både børn og voksne.

Medbring en lille kurv til indsamling af flora.

Turleder er Julie Dafour m. fl. Du skal huske at melde til senest 27. marts til julie@juliedafour.dk

turen er gratis.

 

Læs mere her: https://www.visitvejen.dk/visitvejen/planlaeg-din-tur/design-med-flora-tur-og-workshop-i-baldersbaek-plantage-gdk1137237

Organisten søger nye udfordringer!

Vores vellidte og dygtige organist Anne-Katrine H.
Johansen, har pr.1-4-2023 valgt at søge nye
udfordringer. Hun spiller derfor sidste gang til
gudstjeneste
i Lindknud kirke d.19/3 kl.10.30
i Hovborg kirke d.26 /3 kl. 10.30
Vi ønsker hende alt det bedste på hendes videre
musikalske vej.

Hovborg og Lindknud Menighedsråd

Servicemeddelse

Kære Hovborgere,

Jeg er opmærksom på at der er problemer med links’ene på hjemmesiden og vores leverandør arbejder på at få løst problemet.

Alt indhold eksisterer stadig, og vi håber snart at kunne tilgå alle siderne igen.

/Administrator for HovborgNet, Marlene van Mourik

Bogafhentningspunkt i HUSET

Bogafhentningspunkter er nu klar til ibrugtagelse og er fordelt rundt i Vejen Kommune.

Ønsker du aktivt at vælge et bogafhentningspunkt, skal du gøre det ved at logge dig ind på Vejbib.dk  og gå til brugerprofil. Derefter trykker du på ‘Afhent reserveringer på’ og vælger det sted, du vil afhente på.
Du kan til hver tid ændre dit afhentningssted, som du ønsker det.

Du kan vælge mellem følgende Bogafhentningspunkter:

Nordturen – onsdage
Gesten – Fritidscenter/hallen
Andst – Andst Børne Center
Glejbjerg – Glejbjerg Hallen
Hovborg – Hovborg Aktivitetshus
Lindknud – Bøgevang dagcenter
Bække – Hærvejshallen
Læborg  – Vejen Friskole

Sydturen – torsdage
Tobøl – Tobøl Aktivhus
Stenderup – Stenderup Idrætssal
Skodborg – Skodborg arkiv
Lintrup – Lintrup Aktivitetscenter
Jels – Thorhallen
Ø. Lindet – Øster Lindet landsbyhuset
Sdr. Hygum – Sdr. Hygum købmandsbutik
Føvling – Føvling Børnecenter

Du kan bestille dine materialer her på hjemmesiden Vejbib.dk.

Benyttes bogafhentningsordningen til at få materialer ud, vil du modtage en mail eller notifikation i biblioteks-appen, når materialet er klar til afhentning.

Afhente reserveringer
Ved afhentningen af det bestilte materiale er materialet allerede lånt ud til dig. Du skal være opmærksom på, at du har ansvaret for materialet fra det tidspunkt, materialet forlader Vejen Bibliotek og sættes klar på det ønskede afhentningspunkt.

Aflevering af materiale
Aflevering af materialer kan ske samme sted, ved at lægge materialet i kassen. Vi gør opmærksom på, at dit lånte materiale først er endeligt afleveret, når bibliotekets personale har hentet det her og afleveret det på biblioteket i Vejen. Biblioteket skal derfor gøre opmærksom på, at brugen af bogafhentningspunkterne er på eget ansvar.

Du er naturligvis velkommen til at benytte alle biblioteker i Vejen Kommune.

Bemærk: Der bliver ikke hentet og bragt materialer ud til Bogafhentningspunkterne i skolernes ferie eller på helligdage.

Læs mere her.

Kort info:

Da vi desværre oplever tekniske problemer med hjemmesiden, er det lige nu ikke muligt for os at uploade indlæg til HovborgNet. Der arbejdes på sagen.

/Administrator for HovborgNet, Marlene van Mourik

Meddelelse fra Tony Larsen:

Hvor kan vi i Hovborg være stolte. Vi har en dygtig og engageret organist og korleder. Lørdag var Anne-Kathrine medarrangør af et fantastisk korarrangement i Ribe Domkirke. Mere end 260 børn var med hele dagen, og gav en dejlig koncert som afslutning. Anne-Kathrine havde 7 med fra Hovborg. Det skaber glæde og forventninger til julekoncerten tirsdag den 6. december kl. 19.00 i Hovborg Kirke.

(Hvis billederne ønskes fjernet, skriv da til hovborgnet@gmail.com)

Kartoffeløl sælges nu i Hovborg Brugs

Kartoffelfestivalens håndbryggede øl fra Hyldals Bryghus i Bække står nu på hylderne i Brugsen i Hovborg.

 

Kartoffeløl fra Vejen Kartoffelfestival i Hovborg i 2022 sælges nu hele året i Hovborg Brugs. (fotograf Jeppe Hove Jensen).

Siden den allerførste kartoffelfestival i Hovborg i 2019 har specialøl brygget på kartofler været en fast del af arrangementet. Kartoffeløllen er et af de mange eksempler på, hvad kartofler kan bruges til ud over middagstallerkenen, som kartoffelfestivalen vil vise.

Det er håndbryggeren Tim Hyldal fra Bække, der bryggeteknisk kan få kartofler, byg og humle til at spille sammen. Øllene er hidtil alene blevet solgt på Vejen Kartoffelfestival i Hovborg og periodevis på Hovborg Kro. Nu står kartoffeløllene på hylderne i Brugsen i Hovborg.

”Vi er så heldige at have en dygtig ølbrygger i nabolaget”, siger Kurt Smith fra kartoffelfestivalens styregruppe. ”Tim har fra første år taget udfordringen om at bruge kartofler til ølbrygning, og vi har arrangeret premiere-ølsmagning på Hovborg Kro, og vi har haft lokale cykelmotionister til at køre øllen fra bryghuset i Bække og til selve festivalen. Indtil nu har øllen kun kunne fås, hvis man var med til selve festivalen, men nu introducerer Hovborg Brugs dette års tre kartoffeløl, så vi kan nyde specialøllene hele året”, siger Kurt Smith.

”For Brugsen er det vigtigt at vi kan tilbyde lokalt producerede fødevare til vores kunder og det er vigtigt at vi netop i Hovborg Brugs kan understøtte byens indsats for Vejen Kartoffelfestival i Hovborg. Ved at have lavet aftalen med Hyldals Bryghus er vi også med til at give kartoffelfestivalen ”liv” resten af året i Hovborg. Vi har haft en del efterspørgsler på kartoffeløllen, så vi er glade for at vi kan give vores kunder endnu en lokal smagsoplevelse”, siger Erik Therkelsen, der er næstformand for Hovborg Brugsforening. Hylden med kartoffeløl er forsynet med solid forbrugerinformation om, hvad de respektive øl er bedst til. Præcis som vi kender det fra vin.

FAKTA: De tre kartoffeløl og hvad de er bedst til:

Kartoffelpilsner: gylden pilsner, god til danske egnsretter, skal nydes iskold.
KartoffelAle: blød og smagfuld ale med let bittert strejf. God til stege- og simreretter.
SweetPotato: mørk og sødmefyldt stout, tung og velsmagende øl, kan godt ”slå”.

Om Vejen Kartoffelfestival i Hovborg:
Vejen Kartoffelfestival i Hovborg er afviklet i 2019, 2021 og 2022, og arrangeres af frivillige fra Hovborg Lokalråd, rådgivningsvirksomheden BJ-Agro, Hovborg Kro, Vejen Kommune og UdviklingVejen. Festivalen finder sted på Kartoffeltrekanten i Hovborg. Vejen Kartoffelfestival i 2023 afvikles omkring den 9. september.

Yderligere oplysninger:
Kurt Smith, Hovborg, mobil 30546593

Erik Therkelsen, Hovborg Brugsforening, mobil 52159862

Hvad kan gøres når el- og varmeregningen er “vokset op over skorstenen”?

Tak til de halvt hundrede fremmødte til mandagens energimøde. Du kan læse om sparreråd fra Spark.dk, et konkret regne eksempel fra et fællesanlæg under etablering samt faktaoplysninger fra Vejen Kommune, der også ses i Varmeplanen: Læs oplægget fra mødet. Søren Skov Andersen fra Thermonet delte sine erfaringer og tanker med etablering af “kold fjernvarme” (billedet).

Læs resten