Hvad skal der til for at slå Hovborg ihjel?

Det spørgsmål startede proceskonsulenten med at stille de 30 deltagere, fra virksomheder og foreningslivet i Hovborg, som landsbyfestival udvalget havde inviteret til et kreativt fyraftensmøde i Aktivitetshuset. Formålet var at få gode og vilde ideer og inspiration til årets festival den 3. weekend i august. Festivalen skal give genlyd over det ganske land og tiltrække mange til Hovborg. Overskrifterne på første brainstorm var Hovborg skal dø – Hovborg Forever Deltagerne fik 5 minutter til at ”Hovborg ihjel”. Det var hurtigt gjort. Luk børnehaven, luk Brugsen, luk kroen, afskaf fibernet, nedlæg de sidste busruter, afskaf flextrafik, bed alle ildsjæle om at flytte o.s.v. Efter de 5 minutter skulle alle udsagn så vendes om så de blev til Hovborg forever og det faldt langt mere i deltagernes smag. Her kom alle de kreative sider frem. Se alle de gode ideer her: Brainstorm 7.2.18

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *