Hovborg borgerforening

Hovborg borgerforening var den 12. juni 2010 på 100 års jubilæumstur til Nordfrisland. Turen foregik i bus med afgang fra Hovborg Kro. Der var 41 med på turen, som startede med køretur ned gennem det gamle land, Hertugdømmet Slesvig til Friedrichstadt, som var 1. stop.
Her spistes den medbragte mad, hvorefter deltagerne sted om bord på en kanalbåd. En dansktalende guide sejlede os rundt på kanalerne en times tid og fortalte om byen og egnen.
Herefter kørte vi til det fantastiske bygningsværk Eiderspeerwerk, som regulerer vandstanden i Elben, så man undgår stormflodskatastrofer, som den i 1962, hvor mange omkom.
Næste stop var Roter Haugbarg, hvor et imponerende kaffe kagebord var klar.
Bussen fortsatte gennem mange små spændende landsbyer ud til Sönke Nissen Kog ude ved vadehavet. Et meget speciel kog, hvor alle gårde er bygget i afrikansk stil med grønne tage.
Middagen spiste vi i Den Gamle Tyske Grænsekro lige før Rudbøl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *