Igen i år sætter Holmeå Kunstforening kreativitet på dagsordenen, når de som en del af Trekantfestugen 2014 afholder kunstfestival i Hovborg. Temaet på årets festival er ”Forbindelser”, og netop under denne overskrift har Hovborg kirke igen i år valgt at lade sig forbinde med festivalen med en gospelgudstjeneste i Krohaven.
Gudstjenesten begynder i Krohaven fredag den 22. august 2014 kl. 15.30. (OG IKKE som tidligere annonceret kl. 16.00)
Efter gudstjenesten vil Hovborg kro og Hovborg menighedsråd gerne være vært ved en kop uformel kaffe i det fri.
Vi håber naturligvis på godt vejr, så vi kan holde gudstjeneste under åben himmel, men i tilfælde af dårligt vejr flyttes gudstjenesten til Hovborg kirke.