Generalforsamling i Holmeå Kunstforening med fokus på iværksætterdrømme.

Hvide-RAKU-fulge-960x576Den 22. April kl. 18.30 afholder Holmeå Kunstforening sin anden ordinære generalforsamling med udlodning af kunstværker m.m. I år får vi besøg af Niels Grubak Iversen, som er den ene halvdel af designer duoen Gejst, som vil komme og præsentere nogle af deres produkter og fortælle om kreativitet og iværksætteri omkring Kl. 20.00Udlodningen sker på medlemsnummeret, hvis medlemmet er repræsenteret denne aften. I år er der gevinster fra Gejst, som laver lækkert og råt brugskunst. Derud over har tøjdesigner Rikke Uhre Nielsen, som står bag tøjmærket The Run, sponsoreret nogle lækre gevinster. Men ikke nok med det, der er også kunstværker fra keramiker Dorit Knudsen, kunstmaler Hanne Ernst, smykker fra smykkefirmaet Vejsdesign, gevinster fra DinKage og Rikke’s blomsterbutik. Holmeå Kunstforening har nu eksisteret i to år og er kommet rigtig godt fra start. Det hårde benarbejde lønner sig nu. Flere kurser er næsten booket inden datoerne bliver offentliggjort og man mærker tydeligt, at flere og flere hele tiden får øjnene op for vores lille forening, hvor der er plads til store armbevægelser og janteloven er dømt ude. I slutningen af august er Holmeå Kunstforening igen i år en del af kulturfestivalen i trekantsområdet, planlægningen er i gang, og der er bevilliget penge til spændende arrangementer. Vi ønsker fortsat at være en dynamisk forening og søger derfor personer, som kan bidrage med nye ideer, evner og tid. I øjeblikket er vi alt fra glade entusiaster til ret professionelle kunstmalere, og her er plads til alle, der gerne vil være med. Hvis nogle vil høre mere, er de velkomne til at henvende sig til formand Simone Freiheit Christiansen s_freiheit@hotmail.com Vi opfordrer alle, der er nysgerrige til at komme til vores generalforsamling. Vores adresse er Lindevej 5, 6682 Hovborg. Ønsker nogle mere information om vores forening så besøg vores hjemmeside:  http://holmeaakunstforening.dk/ eller vores facebookside: https://www.facebook.com/HolmeaKunstforening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *