Gymnastikudvalget. Formandens beretning


Gymnastiksæsonen 2009-2010 har været en lidt anderledes sæson end ellers. Det har ikke været muligt at stable et spring/junior mix hold på benene, da der var for få der havde mulighed for at deltage i det tidsrum hvor vi havde trænere til. Så det har været lidt ærgerligt men vi håber at komme godt igen næste sæson.

 
Til gengæld har vi kunne ligge fokus på de yngre børn og det har givet sig udslag i at vi valgte at dele drenge og piger fra 0.-2. klasse. Dette blev til Vildbasseholdet, der prøver at leve op til drengenes store behov for action, og til pigeholdet med mere traditionelt gymnastik for aldersgruppen.

Spilopperne, de børn der går i børnehave, har også været repræsenteret i år, efter lidt omrokering af øvetider.

 
I år har der været mange der deltog i forældrebarn-holdet, så mon ikke der er en hel del nye gymnaster på vej.

Gymnastikudvalget har været så heldige at få sponsorstøtte af Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse. Denne støtte er gået til indkøb af rullebræt.

Traditionen tro slutter sæsonen af med en gymnastikopvisning i Huset. Opvisningen finder sted søndag den 21. marts kl. 14:30 og vi håber at der er mange der vil komme og se hvad deres unger har lavet gennem vinteren.
                                                                   

 Jens Kamp, Formand for Gymnastikudvalget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *