Kære alle jer derhjemme. Lige en lille hilsen fra alle deltagere på turen, vi skriver på ipad mens vi kører, så i må selv rette stavefejl og sætte tegn. Vi cruiser lige på Route 66 sammen med alle mulige fantastiske køretøjer. Vi føler os som deltager i filmen cars, mega sejt, vejret er i absolut bedring, solen skinner og vi har pakket regntøjet væk, vi besøgte barberen i Seligman og Kaj blev barberet og JensOle klippet på oldfashion Way. Humøret er højt, vi har oplevet en fantastisk masse allerede, her er enestående vidder og natur, indtil nu er det Sedonas røde klipper og Grand Canyon hvor man helt taber mælet og føler sig uendelig lille, det er helt ubeskriveligt. Nu har vi også oplevet GrandCanyon i silende regnvejr, det var koldt og vådt, men alligevel et fantastisk skue med enkelte solstrejf på klipperne. Nogle købte indianske smykker ved en vejbod, mens andre handlede stort ind i en native store. Programmet er stramt, vi bliver kørt i kort snor og har ikke meget tid til andet end opleve og sove. Fredag var klokken 21.30! Inden vi var hjemme. Her søndag var vi inviteret til gudstjeneste i den lokale metodist kirke. En fin lille lille gamme hvidmalet trækirke med tårn og det hele? Der var en uhøjtidelig stemning og vi blev budt hjertelig velkommen og hilst på af alle. De bød på kaffe 10 minutter inden gudstjenesten og vi gik rundt med krus og alle snakkede. Præsten var i comboybukser og stod med sin guitar. Alle salmerne stod vi op og sang efter tekst på storskærm og der blev spillet på elektrisk klaver. Vi fik en laaaang opildnede prædiken om helligånd, syndsforladelse, tro og spørgsmål. Midt i gudstjenesten hilste man med hånd på alle der sad i nærheden. Børnene og præsten havde en lille lektion om søm af alle slags og hvad de blev brugt til, og at vi, og de alle var søm i menigheden. Efter gudstjenesten var vi inviteret til brunch, hvor vi også kom med mad som blev smukt arrangeret. Det var rigtig hyggeligt, spændende og uhøjtideligt og snakken gik godt. Vi tog hjertelig afsked. Desværre bad de meget for regnvejr og havde stor succes med det. Så vi kørte derfra af route 66 til Seligman, hvor der blev handlet af hjertens lyst. Har haft verdens bedste oplevelse, stået på kanten af Grand Canyon og set ud i intetheden, mærket historiens vingesus , følt mig meget nær evigheden og selv følt sig usigelig lille. Kører nu af Route 66, set skiftevis fattige rønner med masser af rustens skrammel udenfor og samtidig set det vilde landskab. Læs venligst om byen Seligman og dens barber. Har været i kirke idag et usædvanligt besøg ( Pinsedag ) så stort, blev hilset velkommen med håndtryk og knus, så gik præsten igang ( var næsten ikke til at stoppe igen ) blev helt høj af det, enkelte borgere bad selv en bøn enten over en syg eller død person og en takkede for regnen, der er meget tørt her. Efterfølgende spiste menighed og os frokost sammen, også et dejligt indtryk, vi havde selv købt ind af det mad som blev spist. Det her er bare en tur med så fantastiske oplevelser og sikke dejligt team der planlægger vores rejse. Vi overrakte præsten et dansk flag som han blev overrasket over og jeg fik et ordenlig knus, vi fortsatte turen. Til Seligman, hvor Kaj blev barberet ved den kendte baber Angel Delgadillo og Jens Ole blev klippet (det trængte han også til). Vi landede i Los Angeles den 19.5 efter en behagelig flyvetur på 14 timer. Vi overnattende på Travelodge Lax god sted. Næste morgen gik turen mod Arizona med ophold i Palm Spring hvor det var meget meget varmt. Vi var inde og få en drink hvor vi traf 2 ældre Amerikanere. Som vi fik en hyggelig snak. Den ene var pensioneret kirurg den anden var talepædagog. Han arbejdede stadig lidt selvom han var 79 år. Det var en hyggelig by med mange sjove butikker. De to ældre herrer trakterede med friturestegte rejer. Vi kørte videre og kørte ind i Arizona ved byen Blythe. Og derefter mod Salome. Der boede vi på et Motel som var ejet af den lokale sherif. Det var mørkt da vi ankom der men fik grillet noget dejligt kød og brød med salat. Dejligt. Bagefter gik vi over vejen til Cactus bar. En hyggelig afslutning på en dejlig dag. Vi spiste morgenmad samme sted. Så kører vi videre mod Williams. I området er der mange og store kaktusser. Den største kaktus vurderede vi til ca 8 m. Området er meget øde og ørken. Men trods det er der mange bosættelser. Folk kører derud i deres mobil home og bosætter sig. Vi holder rast i Prescott. Vi er kommet til et område med bjerge på vej mod Williams. Mange nye og fantastiske indtryk. Sendt fra min iPad – Per Ramsgaard.